unichains A/S


11-01-2007

Phthalatfrie transportbånd fra uni-chains A/S


Phthalatfrie transportbånd fra uni-chains A/S

På baggrund af de opsigtsvækkende artikler i eksempelvis Jyllands-Posten søndag d. 7/1-07 med overskriften "Mad transporteres på kemikalier" samt omtale på Ingeniørens hjemmeside d. 8/1-07 "Bliver vores mad fyldt med kemikalier på tranportbåndet" vil vi hermed gerne understrege, at også på dette punkt er plastmodulære bånd fra uni-chains de sikre valg.

Phthalater benyttes typisk som blødgører til PVC samt visse elastomerer(kunstgummi). Phthalater har igennem de seneste år været nogle af de mest undersøgte og omtalte kemikalier. De er blandt andet blevet forbudt i legetøj, skruelåg og husholdningsfilm. Phthalater er under mistanke for blandt andet at være hormonforstyrrende og for at forringe forplantningsevnen. Ingen har hidtil undersøgt risikoen for, om der er Phthalater i transportbånd, der kan migrere til de transporterede fødevarer.

uni-chains A/S har udviklet en række båndserier specielt til fødevareindustrien med optimal fokus på hygiejne og fødevaresikkerhed. Som en del af dette udviklingsarbejde har det været essentielt udelukkende at udvælge plastmaterialer, der ikke kontaminerer fødevarer i kontakt med disse bånd og herunder også at sikre, at alle vore materialer er absolut Phthalatfrie. 

Peter Broe

Manager, Product Competence Center